Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Froholdt skifter klub

Af Alexander Walther Petersen
17.06.2025 Kl. 08:06

Den 19-årige midtbanekomet Victor Froholdt, der har spillet en afgørende rolle for F.C. Københavns danske mesterhold under Jacob Neestrup, er nu i centrum for en opsigtsvækkende transfer.

Det danske stortalent har i længere tid været rygtet til udlandet, og nu ser et skifte til Eintracht Frankfurt ud til at rykke tættere på.

Ifølge Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport har flere europæiske storklubber være varme på Froholdt, der er kåret som årets unge spiller i Superligaen og allerede har debuteret på A-landsholdet.

Eintracht Frankfurt har angiveligt intensiveret jagten på danskeren, især efter at deres tidligere mål, Jobe Bellingham fra Sunderland, valgte at tage til Borussia Dortmund.

Derudover er tidligere rygter om interesse fra Tottenham Hotspur dog blevet manet til jorden.

Nu er der nyt i transfersagaen om den løbevillige midtbanemand.

F.C. København har nemlig modtaget et stort bud på Victor Froholdt.

Ifølge Tipsbladet skulle Eintracht Frankfurt have tilbudt de danske mestre 127 millioner kroner for det danske kæmpetalent.

Mandag aften bekræftede hovedstadsklubben ligeledes, at et officielt bud var landet på bordet. Det er dog ifølge det danske medie ikke højt nok, så Bundesliga-klubben skal stramme sig mere an.

Victor Froholdt har kontrakt med FCK frem til sommeren 2028, mens et klubskifte denne sommer virker uundgåeligt.

I samme moment er det kommet frem, at Bryan Mbeumo skifter klub.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce