Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Froholdt skaber overskrifter i udlandet

Af Morten Jørgensen
28.11.2025 Kl. 12:05

Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt har endnu engang formået at skabe overskrifter i udlandet for sine præstationer. 

Torsdag aften var den portugisiske storklub FC Porto i aktion i Europa League mod franske OGC Nice, og Victor Froholdt var med i startopstillingen. 

Efter blot 22 sekunder kunne han se til, mens midtbanekollegaen Gabri Veiga gjorde det til 1-0 for hjemmeholdet.

Den føring blev fordoblet før pausen, hvor det igen var Gabri Veiga, som kom på måltavlen. Denne gang var det efter fornemt forarbejde af Victor Froholdt. 

Den danske landsholdsspiller sendte en hård, flad og præcis aflevering i fødderne på den spanske midtbanespiller, som herefter lavede et mål flot. 

Victor Froholdt trækker overskrifter

I anden halvleg fik den store, stærke angriber Samu scoret til 3-0 på et straffespark, som 40-årige Dante havde begået. 

Efter 73 minutter blev danskeren desuden udskiftet, så han kunne spare lidt på kræfterne til den kommende kamp i den portugisiske liga. 

Han fik efterfølgende rosende ord med på vejen af avisen A Bola, der gav ham karakteren syv ud af ti.

Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

For nylig blev det desuden også rapporteret af teamTALK, at Chelsea har kig på den danske teenager, som Manchester United også er blevet sat i forbindelse med. 

Han er derudover også blevet vurderet som den tredjemest værdifulde teenager uden for de fem største europæiske ligaer. 

Han overgås kun af Sportings Geovany Quenda, som Chelsea allerede har købt, og holdkammeraten i Porto, Rodrigo Mora. 

Læs om Brian Riemers vilde løn som dansk landstræner lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce