Victor Froholdt på vej til storklub - intens dialog i gang
19-årige Victor Froholdt har været en vigtig brik for Jacob Neestrups danske mesterhold i form af F.C. København.
Men til sommer venter et sensationelt skifte for kæmpetalentet, der i længere tid har været rygtet til udlandet.
Nu lyder meldingen, at Victor Froholdt rykker nærmere et skifte til Eintracht Frankfurt, der i samme moment har jagtet Jobe Bellingham i Sunderland.
Englænderen er dog på vej til Dortmund, hvorfor Bundesliga-klubben nu intensiverer jagten på danskerens underskrift i stedet for ifølge tyske Sky Sport.
Tidligere har Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport nemlig fortalt, at flere europæiske storklubber holder et vågent øje til årets unge spiller i Superligaen, der allerede har fået landsholdsdebut under Brian Riemer.
– Eintracht Frankfurt har meldt sig ind i kapløbet om toptalentet Victor Froholdt.
– Borussia Dortmund og Bayer 04 Leverkusen har også føjet ham til deres liste og har allerede indsamlet alle relevante oplysninger om ham.
– Den 19-årige centrale midtbanespiller har kontrakt med FC København indtil 2028. Flere andre europæiske topklubber følger ham også nøje, skrev Florian Plettenberg.
Victor Froholdt har ligeledes været på blokken i Spurs, men et sådant skifte er blevet manet til jorden.
Tidligere har de danske mestre fra hovedstaden begået store salg af deres egenudviklede talenter. Herunder Victor Kristiansen, som blev solgt for mere end 100 millioner kroner tilbage i 2022/23-sæsonen til Leicester.
Transfervinduet er åbnet i Premier League – FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER.



















