Victor Froholdt løber med alle overskrifter
Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt har fået en helt forrygende start på tilværelsen i den portugisiske storklub Porto.
Det er kun to uger siden, at han forlod FC København i en handel til omtrent 165 millioner kroner, og sidenhen har han spillet to træningskampe for sin nye klub.
Han startede med at spille en time mod hollandske Twente, hvor de portugisiske medier var meget begejstrerede for hans præstation.
Søndag aften var han så også at finde i startopstillingen for Porto, da storklubben Atlético Madrid var modstanderen.
Kort før pausen fik 19-årige Victor Froholdt en hovedrolle, da han scorede til 1-0 efter et flot angreb af portugiserne.

Mål har indtil videre været lidt af en mangelvare hos teenageren, men hvis han kan lægge flere scoringer på sit spil, kan det blive stort.
Igen er de portugisiske medier meget begejstrerede for danskerens præstation, og denne gang er det også fulgt op af internationale medier, som har fået øjnene op for det danske stortalent.
Victor Froholdt endte også med at blive matchvinder i søndagens træningskamp, som Porto vandt 1-0.
Porto starter senere i denne uge sæsonen, og her ventes Victor Froholdt at spille en vigtig rolle på midtbanen.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















