Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Victor Froholdt i chokskifte til storklub?

Af Alexander Walther Petersen
12.05.2025 Kl. 21:45

F.C. København råder over stortalentet Victor Froholdt, der kan være på vej til et vildt sommerskifte til en europæisk storklub.

Det erfarer den pålidelige transferjournalist Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport.

19-årige Victor Froholdt har haft sit helt store gennembrud hos F.C. København i denne sæson, hvor den alsidige midtbanemotor har leveret solide præstationer.

Froholdt spillede søndag aften på den offensive midtbane for FCK, der delte i porten med FC Midtjylland i Superliga-topkampen. Tidligere har det danske stortalent optrådt på den centrale midtbane og sågar på backen.

Det er ingenlunde gået ubemærket hen hos de udenlandske klubber, hvorfor der nu kan vente et stort salg for den danske hovedstadsklub denne sommer.

Nu melder Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport sig på banen. Journalisten oplyser således, at endnu en topklub har erklæret sin interesse i den talentfulde spiller, der ligeledes har fundet vej til det danske A-landshold under Brian Riemer i denne sæson.

– Eintracht Frankfurt har meldt sig ind i kapløbet om toptalentet Victor Froholdt.

– Borussia Dortmund og Bayer 04 Leverkusen har også føjet ham til deres liste og har allerede indsamlet alle relevante oplysninger om ham.

– Den 19-årige centrale midtbanespiller har kontrakt med FC København indtil 2028. Flere andre europæiske topklubber følger ham også nøje, skriver Florian Plettenberg således.

Tidligere har Løverne begået store salg af deres egenudviklede talenter. Eksemplificeret ved Victor Kristiansen, der blev solgt for mere end 100 millioner kroner tilbage i 2022/23-sæsonen til Leicester.

Samtidigt er det kommet frem i løbet af mandagen, at Bo Henriksen kan lande et stort job hos en Premier League-klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce