Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Vi skal nok komme tilbage på sporet

06.10.2014 Kl. 17:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Roberto Martínez' tropper har fået en skidt start på Premier League-sæsonen, selvom Merseyside-klubben ikke har haft målscoringsproblemer. 

Den aldrende højreback, 33-årige Tony Hibbert, er overbevist om, at Everton ikke har haft spillemæssige problemer, og det er blot et spørgsmål om tid før sejrene kommer. 

– Fodbold er komisk. Det er svært at regne ud, hvorfor det ikke har fungeret for os, udtaler Hibbert ifølge A Different League. 

– Vi har ikke startet, som vi gerne ville, men det skal nok komme. Kampene kommer igen efter landsholdspausen; vi er bare nødt til at få vores selvtillid tilbage og kæmpe videre. 

– Vi har bare brug for en sejr, for vi spiller ikke dårlig fodbold. Vi er nødt til at tro mere på os selv, fordi vi har stadig de samme spillere som i sidste sæson. Det er kun et spørgsmål om tid, og forhåbentlig får vi nogle skadesramte spillere tilbage efter næste weekend. 

Tony Hibbert, som har spillet mere end 260 Premier League-kampe for Everton siden 2000, har erstattet den skadesplagede Seamus Coleman på højrebacken i indværende sæson. 

Annonce