- Vi kunne ikke score
Manchester City har i denne sæson været dødbringende foran mål. Hele 99 mål i alle turneringer er det blevet til, men Micah Richards husker en helt anden tid i City.
I 2006/2007 sæsonen gik Manchester City hele otte hjemmekampe uden at score et eneste mål. Måltørken på hjemmebane startede efter 2-1 sejren over Everton på nytårsdag 2007 og sluttede først i august næste sæson.
LÆS OGSÅ: Arsenal vinder Twitter-league.
I hele 2006/2007 sæsonen scorede City kun 10 mål på hjemmebane og topscoreren for Citizens var ingen ringere end Joey Barton.
– Det var latterligt dengang. Sikke tiderne har ændret sig, udtaler Richards.
Og tiderne har i den grad ændret sig i City. Siden Sheik Mansour overtog klubben, har de ikke set sig tilbage. Der bliver købt store internationale stjerner, såsom Agüero, Silva og Negredo.
– Hver dag kommer jeg ind og ser de spillere jeg spiller med nu, og sammenligner dem med dem jeg spillede med for syv år siden. De er alle sammen store internationale spillere nu.
Næste opgave i Premier League for City er mod Cardiff på hjemmebane. Cardiff skal forsøge at blive det første hold, der ikke bliver scoret mod på Etihad, siden Birmingham gjorde det i 2010.