Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Vi kommer tilbage næste år": Synsk Origi afslører fejlslagen SMS til Klopp

Af Rasmus Bendrup
17.02.2020 Kl. 19:46
Divock Origi blev sidste års store Champions League-helt for Liverpool, hvilket en fejlslagen SMS på forunderlig vis blev et symbol på.

Divock Origi drev gæk med både Barcelona og Tottenham i den afgørende fase af Champions League i sidste sæson.

Her endte Liverpool med at trække sig sejrrigt ud af turneringen, efter at man året forinden havde tabt finalen til Real Madrid.

Her var førnævnte Origi ikke med, da han var udlejet til Wolfsburg, og han afslører nu, at han på nærmest synsk vis sendte en SMS til Liverpool-træner Jürgen Klopp, som dog ikke gik igennem.

– Det er vildt, for jeg husker, at jeg sendte en SMS til Klopp efter nederlaget (mod Real Madrid, red.). Jeg ville ikke skrive mange ord, men jeg sendte en biceps-emoji for at sige 'forbliv stærk, og kæmp videre', og jeg skrev 'Vi kommer tilbage i næste sæson'.

– SMSen gik ikke igennem, men i mit hoved skrev jeg 'vi', fordi jeg følte mig som en del af det. I sidste ende kom vi tilbage, og jeg scorede i finalen, så det var ret symbolsk. Det var skæbnesbestemt, lyder det fra Origi ifølge Liverpools officielle hjemmeside.

Divock Origi afslører ligeledes at årsagen til, at SMSen ikke gik igennem var, at han så finalen mod Real Madrid hos sin mor i Den Dominikanske Republik.

Annonce