Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Vi havde ikke råd": Klopp erkender mislykket Coutinho-signing

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.08.2019 Kl. 18:57
Jürgen Klopp erkender, at økonomiske begrænsinger afholdte Liverpool fra at hente Philippe Coutinho tilbage til klubben.

Liverpool-træner Jürgen Klopp har i et ærligt interview med Goal og Spox indikeret, at klubben gerne ville have Philippe Coutinho tilbage til klubben, men at de ikke havde råd.

Denne udmelding kommer i forlængelse af forlydender om, at Barcelona havde tilbudt Coutinho til Liverpool uden, at Merseyside-klubben dog udnyttede tilbuddet.

Brasilianeren endte i stedet i Bayern München, hvortil han er blevet lånt i et år for 8,5 millioner euro og med en købsoption på yderligere 120 millioner euro.

Disse summer kunne Liverpool ikke diske op med.

– Det lyder lidt underligt, men vi havde ikke råd til ham – vi har allerede brugt de penge, som vi fik for ham, fortæller en ærlig Klopp til Goal og Spox.

Tyskeren fortælle videre, at klubben i sin tid ikke havde noget at gøre, da de i første omgang lod ham slippe.

– Vi modstræbede at lade ham gå, men Barcelona pressede os med penge, kan man nok godt sige.

Skiftet til Catalonien endte dog aldrig med samme succes, som den Coutinho havde i Liverpool.

Den 27-årige kreatør nåede blot at nette 21 gange og ligge op til yderligere 11 i 76 kampe siden skiftet i januar 2018.

Annonce