Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Veteran-keeper antyder Villa-exit

13.10.2013 Kl. 12:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-veteranen, Shay Given, fastslår, at han ikke er tilfreds med den manglende spilletid i Aston Villa og antyder samtidig et snarligt exit.

37-årige Shay Given var engang udråbt som en af ligaens bedste keepere, men historien er en helt anden nu. Amerikanske Brad Guzan har slået ham endegyldigt af holdet, og Given er ikke tilfreds med situationen.

– Når man har spillet stort set alle kampe i hele din karriere, er det svært. Især, når man synes, at man stadig bør spille, forklarer en lettere frustreret Shay Given ifølge The Sun.

– Jeg er skuffet over, at jeg ikke er involveret, og jeg vil bare træne hårdt indtil januar og håbe, at der dukker noget op, afslutter han.

Shay Given har nærmest ikke spillet i over ét år for Aston Villa. Faktisk gik han fra at være fast mand til at spille to Premier League-kampe i fjor, imens han stadig ikke har været i kamp i indeværende sæson.

Annonce