Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vestergaard-rygter skydes ned af manager: Vi vil gøre alt for at beholde ham

Af Mathias Svedborg
09.04.2021 Kl. 18:52
Ralph Hasenhüttl skyder rygter om et muligt skifte for Jannik Vestergaard til Tottenham til jorden.

Daily Express hævdede tidligere denne uge, at Jannik Vestergard var ønsket i Tottenham til sommer, men Southampton-manager Ralph Hasenhüttl skyder de rygter ned. 

Vestergaards kontrakt udløber i 2022.

Forud for Southamptons kamp mod West Brom blev manageren spurgt om den danske landsholdsspillers fremtid. 

– Hvad skal jeg sige? Det er ikke noget nyt, når spillere, der har gjort et godt stykke arbejde for os denne sæson, er på listen for større klubber, fortæller Hasenhüttl ifølge Daily Echo. 

– Jeg vil ikke diskutere rygter, men du kan være sikker på, at denne spiller har kontrakt her, og så længe han har det, er han vores spiller. Vi vil gøre alt for at beholde ham her og beskytte ham, siger han.

Jannik Vestergaard har spillet 22 kampe for Southampton denne sæson.

Annonce