Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vestergaard afviser Premier League-interesse

16.08.2015 Kl. 16:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

23-årige Jannik Vestergaard er et eftertragtet emne på transfermarkedet i denne tid. I torsdags bekræftede pålidelige kilder overfor Tipsbladet.dk, at der er interesse i Vestergaard fra både Newcastle og Everton. 

Derfor er det formentligt i forsøg på at please spillerens klub, Werder Bremen, at Vestergaard nu er ude at nedtone rygterne, der blussede op efter historien om interessen i midtugen. 

– Jeg kender intet til nogen interesse i mig fra engelske klubber, citeres Vestergaard af Sky Sports i dag.

Foruden interessen fra de to engelske klubber er der også interesse i danskeren fra to La Liga-klubber. Den mest konkrete interesse er dog fra Serie A-giganten AS Roma, som spillerens repræsentanter fra det tyske agentfirma Marketing-Sports har været i avancerede forhandlinger med. 

Werder Bremens-chefen Thomas Eichin har også være ude at sige i dag, at der endnu ikke har været formelle bud på den danske midterforsvarer.

Annonce