Vertonghen: Vigtigt med rotation
Der er lagt op til et brag af en kamp, når Arsenal i morgen gæster Tottenham og White Hart Lane i Capital One Cuppen.
Tottenham går ind til kampen med selvtillid i bagagen som følge af klubbens seneste tre opgør, som alle er endt i sejre.
Klubbens forsvarsspiller, Jan Vertonghen, er tilfreds med, at der bliver roteret, når man har et travlt program, hvor man både spiller i ligaen, Capital One Cuppen samt Europa League.
– I ligaen har vi City, Swansea og Liverpool på vej, så det var vigtigt at vinde. Og i Europa League vil vi gerne involvere alle spillere. Vi har en stor trup, og det er vigtigt at møde Arsenal på onsdag med en sejr i bagagen, udtaler Jan Vertonghen ifølge Sky Sports.
– Jeg ved ikke, hvem der kommer til at spille, men uanset hvem det bliver, så ved alle, hvor vigtig sådan nogle kampe er for os og for fansene, fortsætter Vertonghen.
– Jeg regner med, at vi møder et stærkt hold, og forhåbentligt få et godt resultat.