Vertonghen: Arsenal ikke titel-kandidater
Arsenal ligger nummer et i Premier League og har blot tabt en kamp i denne sæson. I weekenden slog man så forfølgerne fra Liverpool, således man nu er fem point fri i toppen.
Alligevel, så mener Tottenhams midterforsvarer Jan Vertonghen ikke, at man kan kalde Arsenal for favoritter, titelkandidater, eller noget som helst andet.
– Det er stadigvæk for tidligt at kalde Arsenal titelkandidater, udtaler han til den belgiske TV-station, Telenet og fortsætter.
– Det eneste man kan sige lige nu er, at de nok er stærkere end sidste sæson. De har en bedre trup, kan spille flere systemer og har en masse kreativitet på midtbanen. Men jeg forventer alligevel mest af Manchester City, fortæller Spurs-spilleren.
Vertonghen og Spurs indtager efter 10 runder, Premier Leagues fjerdeplads.