Vermaelen overvejer ikke skifte
Belgiske Thomas Vermaelen har ingen planer om at forlade Arsenal trods den manglende spilletid.
Thomas Vermaelen er anfører hos Arsenal, men alligevel sidder han mere på bænken end han optræder på banen. Det er blot blevet til 6 optrædender for den belgiske landsholdsspiller i denne sæson, men på trods af den manglende spilletid, så overvejer Vermalen ikke er skifte:
– Jeg er sikker på at jeg har niveauet til denne klub. Jeg bliver ved med at læse historier om at jeg vil væk, men det er ikke sagen. Jeg er fokuseret på holdet og er altid positiv, udtaler Vermaelen.
I weekendens topkamp mod Manchester United var Vermaelen atter at finde i startopstillingen på bekostning af en skadet Per Mertesacker, hvilket belgieren havde set frem til:
– Jeg sørger altid for at jeg klar mentalt og fysisk, så det var ikke svært for mig at gå ind i startopstillingen. Jeg vidste at det kunne ske lige pludselig, så det var vigtigt at være klar, slutter Vermaelen.