Vermaelen: Også kaptajn udenfor banen
Arsenal-anfører Thomas Vermaelen mener ikke, at det kun handler om at være anfører i kampens 90 minutter.
Thomas Vermaelen har på det seneste haft en svær tid i Arsenal. Skader og sjusket spil har sat belgieren ud af Arsenals start-ellever, og Vermalen må nu se Mertesacker og Koscielny udgøre London-klubbens midterforsvar.
Men Thomas Vermaelen mener ikke, at det blot handler om at være anfører på banen. Han mener også, at en anfører har en masse at udføre udenfor banen, og han er stadig glad for, at han stadig har bindet i Arsenal.
– Jeg er virkelig stolt over at være anfører og stadig så glad for at spille for denne klub, udtaler Vermaelen til Arsenal.com
– En god anfører er en, som gerne vil være en leder, ikke kun på banen, men også på træningsbanen. En god anfører vil gerne sætte et godt eksempel til alle deres holdkammerater og hjælpe dem i svære tider, fortsætter Vermaelen.
– Dette kan være i en kamp, eller når de har svære tider individuelt.