Vermaelen kan vælge mellem de største
Spørger man Goal.com, så er United nemlig endt i en regulær transferduel med FC Barcelona, der skulle have indgivet et konkret bud på Vermaelen. Barca ser efter en boldspillende forsvarer, hvor Vermaelen kunne være det perfekte match, dette selvom også danske Daniel Agger har været nævnt i forbindelse med et skifte til Camp Nou.
Louis Van Gaals United har mistet Vidic, Ferdinand og Evra denne sommer og skulle på trods af at have fået afvist et bud på 60 millioner for belgiske Vermaelen, allerede være klar med et forbedret bud.
Såfremt begge klubber matcher Arsenals krav, der er på i underkanten af 100 millioner kroner, så ser 28-årige Vermaelen ud til, at kunne vælge mellem Premier League og La Liga, Man. United og FC Barcelona.
Selvom Arsenal og Wenger gerne vil beholde Vermaelen som tredjehjul, så nægter spilleren at skrive under på en ny aftale på The Emirates, hvor hans nuværende kontrakt udløber til næste sommer.