
I går skrev vi, at Crystal Palace ifølge France Football havde meldt sig ind i kampen om Djibril Sidibé, som kunne være en mulig erstatning for Aaron Wan-Bissaka, men London-klubben er bestemt ikke den eneste engelske klub, der vil have franskmanden.
Nu kan den troværdige franske journalist Mohamed Bouhafsi fortælle, at både West Ham og Newcastle har åbnet forhandlinger med Monaco om en pris for højrebacken, der sidste sommer var med til at vinde VM.
Han har sidenhen haft et svært år i Ligue 1-klubben, der har været inde i en stor spillemæssig krise, og det fået klubber som Manchester United og Atlético Madrid, der tidligere har været interesseret, til at se sig om efter alternativer.
Nu er det i stedet klubber på en lidt anden hylde, der bejler til Djibril Sidibé, som med sine 26 år fortsat har mange gode år tilbage på topplan.
Hans kontrakt med Monaco løber frem til 2022, men han har angiveligt fået lov til at skifte klub denne sommer.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Bo Henriksen: Skal kunne matche SønderjyskE
- Slagen Lampard: Det er ikke sådan et hold, jeg vil være træner for
- Cornelius udgik skadet i skuffende Gattuso-debut
- West Ham tog sejren i hæsblæsende opgør
- Mexicanere møder Liverpool ved Klub-VM
- Frank om ny Brentford-sejr: Sikke en præstation
- Zidane skruer ned for Mbappé-rygter: Jeg må vise respekt