Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdens dyreste reservekeeper? Arsenal vil bruge 260 mio. kroner

Af Emil Eire Frerk Olsen
02.08.2021 Kl. 12:24
Arsenal har i sinde at bruge mange penge på Aaron Ramsdale, der skal gardere for førstevalget Bernd Leno.

Arsenal har næppe været i fremgang i løbet af de seneste par sæsoner, men det spilmæssige formdyk har ikke skyldtes klubbens førstemålmand Bernd Leno. Alligevel har man i sinde at hente en ny keeper.

Goal erfarer i dag, at The Gunners som bekendt har identificeret den wailisske vogter Aaron Ramsdale, som til dagligt spiller for nedrykkede Sheffield United, hvor han i den forgangende sæson blev kåret som Årets Spiller i klubben.

Udviklingen har længe været kendt til af kilder som Sky Sports, men Goal beretter nu om, at der også er et bud på vej. Man vil angiveligt sende hele £30 millioner Ramsdales vej, hvilket kan omregnes til cirka 260 millioner kroner.

Dette vækker forbløffelse hos fans, eftersom man med Leno i truppen vil have to kvalitetsmålmænd.

Men man bør dog heller ikke forvente at kunne få Ramsdale, lyder det fra Ramsdales nuværende træner:

– Hvis du spørger mig, om jeg vil sælge, så nej. Det vil ærge mig, hvis han forlod mit hold, men jeg er afklaret med, at der er en mulighd for, at han skifter, men jeg håber det ikke, lød det tidligere fra Slavisa Jokanovic overfor The Yorkshire Examiner.

Bernd Leno skiftede til Arsenal tilbage i 2018, og hans kontrakt udløber om lidt under to år.

Derfor kan det være en god ide, at man forbederer sig på en tid uden tyskeren, såfremt han ikke forlænger. Alligevel vækker det overrakselse, at man allerede nu prøver at sikre sig en værdifuld målmand.

Annonce