Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdens dyreste forsvarer: City henter Maguire denne uge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.06.2019 Kl. 06:53
Daily Mirror påstår, at Manchester City køber Leicester-forsvareren for £80 millioner denne uge.

670 millioner kroner. Eller £80 millioner.

Det skulle angiveligt være den sum, som Manchester City køber Harry Maguire for denne uge, hvis man skal tro Daily Mirror mandag.

Dermed står den 26-årige englænder til at fravriste Virgil Van Dijk titlen som verdens dyreste forsvarer, som hollænderen har haft siden skiftet fra Southampton til Liverpool for £75 millioner forrige vinter.

Maguire har hele tiden indikeret, at han var fokuseret på Leicester og ikke havde travlt med at forlade King Power Stadium, men overfor venner og bekendte skulle Foxes-forsvareren have sagt, at kontrakttilbuddet fra de engelske mestre var for godt til at sige nej til.

Manchester United har også været sat i forbindelse med den engelske midtstopper, men Maguire foretrækker angiveligt City, da klubben modsat lokalrivalerne er at finde i næste års Champions League-turnering.

 

Annonce