Verdens bedste angriber vil til Manchester United
Er Manchester United på vej til at hente en stjerneangriber, der skal afløse danske Rasmus Højlund?
26-årige Victor Osimhen rykker nemlig tættere og tættere på et sommerskifte, selvom det fortsat er uafklaret, hvem der ender med at købe nigerianeren.
En aftale med Al-Hilal kollapsede, da angriberen afviste tilbuddet fra oliestatsklubben tidligere på måneden.
Dette har i sandhed åbnet døren på klem for Premier League-klubber, hvor Manchester United, Chelsea og Liverpool bejler til skarpretten.
Victor Osimhen er ligeledes ønsket af Galatasaray, hvor han havde en fænomenal lejesæson med 26 mål til følge. Den tyrkiske klub presser nu på for et permanent køb, trods Osimhens ugeløn på 3,5 millioner kroner og en frikøbsklausul på 560 millioner.
Nu kommer der en ny melding fra veloplyste Graeme Bailey, der forholder sig til transfersituationen vedrørende Victor Osimhen.
– Efter at have talt med en kilde tæt på spilleren forstår jeg, at vi kan bekræfte, at Osimhen ikke baserer sin beslutning på penge. Hvis det var tilfældet, ville han have accepteret det saudiske tilbud (tidligere på måneden).
– Han mener dog, at han er én af de bedste angribere i verdensfodbold, hvilket skal afspejle sig i lønpakken. Dermed ikke sagt, at han vil kræve saudiske penge fra United, siger Graeme Bailey ifølge Givemesport.
Dermed kan der være grønt lys, når det kommer til at skifte til De Røde Djævle, selvom der fortsat ikke er noget konkret på bordet. Det er værd at notere, at Osimhen angiveligt skulle være opsat på at skifte til Old Trafford denne sommer.
Der er fuld gang i transfermøllen – herunder kan du få hele overblikket:
Transfervinduet er åbnet i Premier League – FØLG TRANSFER LIVE HER.
















