Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdens 8. rigeste mand vil købe Liverpool - men hvem er han?

Af Kasper Leif Pedersen
13.11.2022 Kl. 10:58
Der meldes om interesse i The Reds.

Liverpool blev sat til salg for lidt under en siden af deres ejere, Fenway Sports Group.

Dog selvom der ikke har været et bud endnu, så er der angiveligt nu enorm interesse.

Ifølge Mirror så meldes Mukesh Ambani interesseret i The Reds.

Men hvem er han? 

Den 65-årige indiske forretningsmand er CEO og indehaver af den største aktiepost i Reliance Industries Ltd, der er Indiens mest værdifulde virksomhed målt på markedsværdi. Reliance Industries startede ud i 1966 som et lille tekstilproducent, men omfatter i dag petrokemikalier, olie, gas, telekommunikation og detailhandel.

Mukesh Ambani er den rigeste mand i Asien med en formue på £90 milliarder. Dette gør også at han – ifølge Forbes – er den 8. rigeste mand i verden. 

Angiveligt har han allerede forhørt sig om Merseyside-klubben, men skal kæmpe imod interessen fra andre parter fra Mellemøsten og USA, da FSG er blevet oversvømmet af foreløbige tilbud.

Mukesh Ambani ejer allerede et sportshold, da han ejer IPL-kricketgiganterne Mumbai Indians, der gør ham til den rigeste klubejer i verden.

Dog har Ambani tidligere vist interesse i fodbold og nærmere Liverpool. For tilbage i 2010, før FSG købte Liverpool af Tom Hicks og George Gillett, var Ambani også interesseret i at købe klubben.

Sammen med den anden indiske milliardær Subrata Roy var Ambani angiveligt villig til at betale Liverpools gæld på £237 millioner til gengæld for en aktiepost på 51 % i klubben.
 
Den henvendelse blev dog aldrig til noget, men Ambani er dog involveret i fodbold og lancerede den indiske Super League i 2014.

Fenway Sports Group købte Liverpool for £300 millioner tilbage i 2010, og i dag står klubben til at være omkring £3,5 milliarder værd.

Annonce