Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Velspillende City kørte Atalanta over

22.10.2019 Kl. 20:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola og Manchester City tog tirsdag aften imod italienske Atalanta uden Simon Kjær i Champions League. Det opgør kunne de engelske mestre trække sig sejrigt ud af, da de vandt hele 5-1.

De fik sig ellers lidt af en forskrækkelse, da Atalanta bragte sig foran på Etihad efter 28 minutter. Målet blev scoret på et straffespark af Ruslan Malinovsky.

Men Sergio Aguero fik vendt om på tingene med to mål – det ene ligeledes et straffespark – inden pausen.

Efter pauseteen stjal Raheem Sterling rampelyset, da han først scorede efter et fantastisk opspil og kort efter med et godt gennembrud i venstre side. Hattricket blev fuldendt, da landsholdsspilleren satte tåen på en bold ind i feltet.

Til sidst i opgøret fik City rødt kort, men det ændrede ikke ved sejrens størrelse. 5-1 vandt de Himmelblå.

Manchester City har nu toppoint efter tre runder i turneringen. Citys målscore hedder 10-1.

Atalanta har nul point på gruppens sidsteplads.

Annonce