Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen til weekenden, som alle frygter

12.11.2022 Kl. 09:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi ønsker at se de bedste spillere til VM, og derfor var det fredag en god nyhed, da Sadio Mané var udtaget til Senegals landshold, selvom Bayern München-stjernen for nylig løb ind i en skade.

For et par uger siden gik det ud over Chelsea-profilen Ben Chilwell, som oven på en slem knæskade havde kæmpet hårdt for at komme til VM med England, inden en forstrækning satte ham ud af det spil.

Nu venter den sidste spillerunde i Premier League – og alle andre ligaer for den sags skyld – inden VM starter om otte dage, og det er en weekend, som alle VM-spillere må frygte.

En skade på nuværende tidspunkt kan hurtigt være ensbetydende med, at man ikke kommer til at spille en rolle til VM-slutrunden, og for de fleste spillere er det et af karrierens højdepunkter at komme med til den største fodboldturnering af dem alle.

Derfor må det også være med en vis frygt og påpasselighed, at spillerne går ind til den sidste kamp inden VM-pausen.

Når først de går på banen, er det muligt, at de glemmer alt om at passe på sig selv, men det vil nok også være i baghovedet på en hel del, at de ikke skal risikere noget.

Velkommen til weekenden, som alle frygter.

Annonce