Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To velkendte Premier League-ansigter nærmer sig West Ham

25.12.2018 Kl. 21:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gennem længere tid har Samir Nasri trænet med hos West Ham med henblik på at gøre sig klar til at kunne spille fodbold fra årsskiftet, hvor hans dopingkarantæne ophører. Nu er der noget, der tyder på, at en aftale mellem de to parter er meget tæt på.

Det er det franske medie, Paris United, som rapporterer, at West Ham vil lave en kortvarig kontrakt med Samir Nasri, når franskmandens dopingkarantæne ender. Han kan herefter være klar til at spille Premier League-kampen mod Brighton den 2. januar.

Den tidligere Arsenal- og Manchester City-spiller er tilsyneladende dog ikke det eneste velkendte ansigt, som West Ham forsøger at hente til klubben i det kommende transfervindue.

I sidste uge kunne Sky Sports berette om en interesse fra the Hammers i Besiktas’ Gary Medel, og det bliver nu bakket op af det franske medie. Manuel Pellegrini har angiveligt været i forhandlinger med den tyrkiske storklub om muligheden for at købe den chilenske midtbanespiller.

Den 31-årige midtbaneterrier har tidligere optrådt i Premier League for Cardiff, og West Ham håber at kunne købe ham for under 37 millioner kroner.

Annonce