Vejen til VM: Her er Danmarks ønske-lodtrækning
Danmarks mænd blev til små mus tirsdag aften, da Skotland snuppede førstepladsen i VM-kvalifikationsgruppen og dermed den direkte plads til slutrunden.
Kampen i den skotske hovedstad endte med en 4-2-sejr til værterne, hvor scoringer fra de tidligere Manchester United-kolleger Rasmus Højlund og Patrick Dorgu ikke rakte til point.
Derfor venter der to altafgørende kamp i playoff-regi, hvis det danske landshold vil gøre sig forhåbninger om, at komme med til slutrunden næste sommer.
Nu kommer Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, med sin vurdering af Danmarks drømmelodtrækning, der finder sted torsdag.
Danmarks ønskescenarie i VM-playoff
Her venter der først og fremmest en semifinale-dyst, hvor Parken på Østerbro danner rammen. De potentielle modstandere er: Rumænien, Nordirland, Sverige og Nordmakedonien.
Ifølge Thøgersen vil Nordmakedonien klart være at foretrække.
– Der er ikke megen forskel på de to sidstnævnte hold, men vi peger på mindre rutinerede Nordmakedonien som ønskemodstanderen.
Vinder Brian Riemer og kompagni semifinalen i marts, så venter det sidste bump på vejen mod VM 2026, der finder sted i USA, Canada og Mexico.
Her vil Kosovo være den mest overkommelige modstander ifølge Campos chefredaktør.
– I finalen vil Danmark møde et hold fra niveau to eller tre, og her peger vi på ligeledes urutinerede Kosovo.
– Kosovo har et fint topniveau, men den unge fodboldnation og dets landshold vil på holdniveau være uvant med presset.
Danmark må kæmpe videre for at sikre sig en billet til VM. Her er de 42 nationer, der allerede er kvalificeret til slutrunden næste sommer i USA, Canada og Mexico. Læs mere.
Skæbne-lodtrækning i vente: Dem kan Danmark møde.


















