Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varetægtsfængsling forlænges: To nye mistanker mod Greenwood

Af Emil Plovgaard
01.02.2022 Kl. 17:52
Mason Greenwoods varetægtsfængsling forlænges, bekræfter Greater Manchester Police.
Manchester United-stjernen Mason Greenwood forbliver varetægtsfængslet i længere tid.
 
Det bekæfter Greater Manchester Police tirsdag.
 
Greenwood er på ny blevet anholdt på baggrund af mistanke om et seksuelt overgreb samt dødstrusler, foruden de indledende mistanker, der gik på voldtægt og overgreb.
 
Den 20-årige offensivspiller blev i første omgang anholdt i søndags, idet en kvinde beskyldte ham for ovennævnte, mens der også blev udgivet billeder, videoer og lydfiler på det sociale medie Instagram.
 
– Efterforskningsledere er blevet tildelt yderligere tid til at afhøre en mand i 20'erne, der blev anholdt under mistanke om voldtægt og overgreb mod en kvinde.
 
– Han skal som minimum være i politiets varetægt frem til onsdag.
 
– Mistænkte blev anholdt i søndags, efter vi blev gjort opmærksomme på billeder og videoer på de sociale medier, offentliggjort af en kvinde, der anmeldte fysisk vold.
 
– Efter afhøringerne indtil videre, er han også blevet anholdt under mistanke om seksuelt overgreb og dødstrusler.
Annonce