Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varane ønsker skiftet: Her er Uniteds første bud på Real Madrid-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.04.2021 Kl. 16:55
Marca skriver, at Manchester United har budt på Raphael Varane.

Sidste uge var der meldinger fra El Chiringuito om, at Raphael Varane og Manchester United skulle være tæt på at nå til enighed om en kontrakt. Nu tyder det også på, at De Røde Djævle har startet forhandlinger med Real Madrid, for første bud skulle allerede være afgivet.

MARCA skriver, at Manchester har budt "omkring £50 millioner" på den 27-årige forsvarer. Det svarer til et indledende bud på 370 millioner kroner og kunne måske ende med at føre til en handel.

Som I måske efterhånden ved, nærmer Varane sig sit kontraktudløb i 2022, og Real Madrid skulle have accepteret, at franskmanden ikke ønsker at fortsætte. Ifølge Marca har Varane en følelse af, at han har vundet alt, der at vinde med Los Blancos. Derfor ønsker han nu en ny udfordring.

Det lyder ikke usandsynligt, da midterforsvareren har vundet alt, der er værd at vinde for kongeklubben. Selv skulle spilleren have udtrykt sin interesse i at spille i Premier League, og Varane skulle være fast besluttet på at forlade Santiago Bernabeu.

Da Varane har kontraktudløb om knap 14 måneder, er Manchester Uniteds formodede bud på €50 millioner slet ikke værst, men flere spanske medier har skrevet, at Real Madrid satsede på at kunne sælge for melle €60-70 millioner. Om det er tilfældet, vil sommertransfervinduet sikkert vise.

 

 

 

Annonce