Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varane er på vej: Her er Fergusons forklaring på at det ikke skete i 2011

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.04.2021 Kl. 16:46
Raphael Varane skulle være tæt på at være enig med Manchester United om en kontrakt. Men det er ikke første gang, franskmanden er tæt på det.

Raphael Varane kan endelig være på vej til Manchester United præcist 10 år efter, at Sir Alex Ferguson måtte se signingen af den franske forsvarer glide ud af hænderne på sig.

Ifølge El Chiringuito er midterforsvareren og The Red Devils "meget, meget tæt" på at nå til enighed om en kontrakt forud for et sommertransfervindue, hvor Real Madrid angiveligt har accepteret, at de bliver nødt til at sælge franskmanden, der nærmer sig sit kontraktudløb i 2022.

Men Manchester United har en forhistorie med netop Varane, som måske bør få klubben til at tage sig i agt. For Sir Alex Ferguson var også ekstremt tæt på at signe franskmanden, da han endnu var et kæmpetalent i franske Lens.

Som Ferguson selv fortæller i sin bog fra 2015, Leading, drog han fire år forinden til Frankrig for at få Varane til klubben, da Zinedine Zidane, der dengang var sportsdirektør for Real Madrid i stedet for manager, valgte at blande sig.

– Jeg susede med toget fra Euston til Lille for at hente en ung fransk forsvarer ved navn Raphael Varane. David Gill (Ed Woodwards forgænger, red.) var allerede i gang med at få de finere detaljer i kontrakten med Varane på plads, da Zinedine på én eller anden måde hørte om vores interesse og fik hevet Varane til sig for næsen af os, skriver Ferguson i Leading.erl

El Chiringuito er det eneste spanske medie, som decideret har skrevet, at forhandlingerne  nu er fremskredne mellem United og Varane. Flere engelske og spanske medier har dog berettet, at han er et transfermål, og at Real Madrid formentlig vil sælge ham, fordi han ikke ser ud til at forlænge med klubben.

 

Annonce