Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varane afviste United: Ikke nemt at sige nej til Mourinho

05.09.2016 Kl. 10:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siden Raphaël Varane skiftede Lens ud med Real Madrid i 2011 har han udviklet sig til en topklassespiller, som der er enorme forventninger til i de kommende mange år.

Franskmanden blev hentet til Real Madrid af José Mourinho, og det var den portugisiske manager, som viste midterforsvareren tillid i den spanske kongeklub.

Da Mourinho forlod Real Madrid i 2014 og i stedet overtog i Chelsea i stedet, opstod der straks rygter om, at manageren ville hente Varane med til Stamford Bridge. Det blev dog aldrig til noget.

Rygterne om Mourinho og Varane opstod igen, da Manchester United ansatte Mourinho tidligere i år. Den karismatiske manager har da også forsøgt at hente franskmanden til Manchester i løbet af sommeren.

– Selvfølgelig er det smigrende. Manchester United er en meget stor klub. Men fra det øjeblik, hvor Madrid og jeg er enige om mit projekt, er der ingen spørgsmål at stille sig selv, fortæller Varane til Canal+ ifølge ESPN.

– Jeg har altid sagt, at jeg føler mig godt tilpas i Madrid. Det er ikke nemt at sige nej til José Mourinho, men man skal opveje fordele og ulemper. Vi er mænd. Vi har beslutninger, vi skal træffe, og sådan er det. 

Annonce