Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Var stor Sarri-fan: Luiz afslører sine tanker om Lampard

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
10.07.2019 Kl. 16:26
Chelseas brasilianske forsvarsspiller David Luiz var stor tilhænger af tidligere Chelsea-manager Maurizio Sarri – nu afslører han sine tanker om ansættelsen af Frank Lampard som ny manager.

David Luiz havde tit pæne ord om Chelseas tidligere manager Maurizio Sarri, selvom den italienske manager ofte blev kritiseret af fans og medier, så var Luiz en solid støtte for manageren.

David Luiz var da også en fast bestanddel af Sarris startopstillinger, hvor han startede 36 ud af 38 Premier League-kampe i sidste sæson.

Chelsea har som bekendt sendt Sarri videre til Juventus og i stedet ansat legenden Frank Lampard som manager i Londonklubben.

David Luiz er dog, på trods af Sarris afgang, glad for at se Lampard tilbage i Chelsea.

– Det er godt at se ham her. Han er en, som ved, hvad det betyder at være i Chelsea, og han forstår DNA’en i denne klub. Vi arbejder godt så langt, alle kommer overens og sessionerne har været gode, sagde David Luiz til Chelseas officielle hjemmeside, skriver Football London.

– Lamps, eller skulle jeg sige Gaffer, er nu vores leder, og han kommer til at gøre, alt hvad han kan, ligesom han gjorde som spiller, og nu er det op til os at bygge den rigtige ånd og filosofi i klubben for at blive succesfulde.

– Klubben er stor, og det er dejligt at arbejde sammen, og jeg inkluderer her akademiet og kvindeholdet. Vi er alle Chelsea.

– Han var en leder som spiller, så der gjorde han allerede sit bedste for holdet, det er ikke nogen overraskelse at se ham som manager. Jeg synes faktisk, at det er fantastisk. Det er fantastisk at se spiller, som kender Chelsea så godt komme tilbage til klubben, især ledere som Lamps og Petr Cech.

– De vil blive gode for, og de vil blive ved med at gøre deres job, så godt som de kan, de har bare en anden trøje på denne gang, sluttede David Luiz.

 

Annonce