Var i forhandlinger med Liverpool: Nu kan han afløse Postecoglou
Efter det seneste nederlag til Leicester, er spekulationerne om Ange Postecoglou og australierens fremtid i Tottenham blot eksploderet.
Tottenham forblev på 15.-pladsen i Premier League efter nederlaget, og klubben nærmer sig nu en nedrykningsstrid, efterhånden som runderne passerer og Postecoglou ikke kan stoppe de mange nederlag.
LÆS OGSÅ: Bookmakerne ikke i tvivl: Han bliver fyret
Tottenham har dog valgt at holde fast i Postecoglou for nuværende, hvor den tidligere Celtic-manager fortsat har opbakning fra klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy.
Tottenham-fansene luftede et særdeles kritisk banner rettet mod Levy i forbindelse med førnævnte 2-1-nederlag til Leicester, og det er i det hele taget en svær periode for klubben.
Skulle det vise sig, at Levy beslutter sig for at kappe båndet til Postecoglous tid i det nordlige London, så er der en eller to kandidater i spil som hans afløser.
Ifølge Daily Mail beundrer Tottenham nemlig den tidligere Bayern München-boss Niko Kovac, der i øjeblikket er arbejdsløs.
Kovac’ repræsentanter var i kontakt med Liverpool i forhold til at afløse Jürgen Klopp i sommeren 2024, men det endte som bekendt med, at hollandske Arne Slot blev indsat som ny chef for The Reds.
53-årige Kovac stod senest i spidsen for Wolfsburg i Bundesligaen, hvor han ikke havde den store succes. Han blev fyret i marts sidste år som følge af klubbens vanskeligheder på grønsværen, men det har tilsyneladende ikke betydet det store for Kovac’ omdømme, der ikke har lidt noget betydeligt knæk.
Foruden Tottenham, lurer trænerløse Borussia Dortmund også på den tyskfødte kroat.
Noget, der taler imod, at Tottenham skulle fyre Postecoglou, er de mange skader, som klubben har døjet med i denne sæson.


















