Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Var en af sommerens mange Forest-signings: Nu skal han til Sevilla

Af Morten Bruun Jørgensen
20.12.2022 Kl. 16:57
Opholdet i Nottingham Forest har ikke været en succes, men nu er han på vej til den spanske storklub Sevilla.

Loïc Badé var en af de mere end 20 nye spillere, der kom til Nottingham Forest i sommerens transfervindue, men nu er forsvarsspilleren allerede på vej videre igen.

Han har ikke spillet en eneste kamp for Nottingham Forest, og det spanske medie AS skriver, at han får ophævet sin lejeaftale med den engelske klub.

I stedet bliver den 22-årige midterforsvarer sendt tilbage til Rennes, hvorefter han straks skifter til Sevilla, hvor han er udset til at skulle erstatte Marcão, som er ude med en skade i tre måneder.

Der er angiveligt tale om en lejeaftale med en købsoption – hvilket også var tilfældet med den aftale, som Nottingham Forest og Rennes forhandlede sig frem til i sommer.

191 centimeter høje Badé har spillet tre U21-landskampe for Frankrig og har også tidligere været fast mand i Ligue 1 for RC Lens.

Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre BEOPLAY EX-høretelefoner fra B&O til en værdi af 2.999 kroner:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

 

Annonce