Vanvittigt: Så lidt kommer Lloris til at tjene i USA
Efter 11 år i Tottenham-trøjen er det nu slut for Hugo Lloris i London-klubben.
Det er blevet bekræftet, at den franske målmand skifter til den amerikanske MLS-klub, Los Angeles FC.
Den 37-årige målmand har underskrevet en etårig kontrakt med Los Angeles FC med mulighed for at forlænge kontrakten frem til både 2025 og 2026.
– Hugo er uden tvivl den mest succesrige målmand i sin generation og er en vinder. Vi er utroligt glade for, at Hugo har valgt LAFC som sin næste fase i sin store karriere, lød det fra klubbens præsident, John Thorrington.
Og Hugo Lloris er bestemt ikke skiftet for pengene.
Ifølge LA Times vil franskmanden blot tjene 350.000 dollars i grundløn. Ikke om ugen, men om året.
Det svarer til 2,3 millioner kroner.
Det er naturligvis en høj løn, hvis man sammenligner med en almindelig gennemsnitsløn, men i den moderne fodboldverden er det ikke en høj løn.
Ifølge den amerikanske journalist Tom Bogert var der 26 målmænd i MLS, som i løbet af 2023 tjente mere end de 2,3 millioner kroner, som Hugo Lloris kommer til at tjene.
Læs flere nyheder om Tottenham her.