Vanvittigt: National League-mandskab kan score 60 millioner på salg af PL-spiller
Da Maidenhead United sendte Max Kilman til Wolves tilbage i 2018, så havde de nok ikke troet, at de kunne score et kæmpe millionbeløb fem år efter.
Men det kan alligevel blive tilfældet for den engelske klub, der befinder sig i Englands femtebedste række, National League.
For da de solgte Kilman til Wolves, så var der en aftale i kontrakten, der lød på, at de skulle have 20 procent af et fremtidigt salg.
Og da den 26-årige englænder i disse dage er i dialog om et skifte til Napoli for 260 millioner kroner, så har de julelys i øjnene på ledelsesgangen i Maidenhead United.
For hvis Premier League-klubben formår at sælge midtstopperen for det beløb, så kan National League-mandskabet se frem til at få en overførsel på 59 millioner kroner.
Det må være noget af et beløb for en klub, der til daglig befinder sig i National League.
The Athletic kunne tidligere oplyse, at Wolves havde afvist et bud, hvor Tottenham ifølge TuttoMercatoWeb også har meldt sig ind i kampen om forsvarsspilleren.
Maidenhead United solgte Kilman til Wolves for 348.000 danske kroner.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mount får legendarisk nummer i United
2. Slagter Christian Eriksen: "Han er ikke god nok"
3. Tidl. United-stjerne har advaret Arsenal om ny signing
4. Skifte nærmer sig: Brøndby-stjerne på vej til Premier League
5. Harry Kane har mødtes med gigantklub