Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt Leicester-comeback i United-nedtur

21.09.2014 Kl. 14:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pulsen er næppe faldet ned hos Leicester-spillerne endnu efter deres forrygende præstation. Omvendt rolig var klubbens manager, Nigel Pearson, gennem hele kampen, som han iagttog fra tribunen. Han forsøgte at matche Uniteds diamant på midtbanen ved at stille op på samme måde.

United startede kampen nervøst, og Leicester kom ud med god aggressivitet. Efter 13 minutter gik det dog allerede galt for oprykkerne, der var vidne til et forrygende indlæg af Radamel Falcao, som Robin Van Persie udnyttede kort under mål. Og det blev optrækket til at par minutter med fuldt drøn på.

Tre minutter senere var det Angel Di Maria, der smukt lobbede bolden over en sagesløs Kasper Schmeichel. Det lod på dette tidspunkt til, at United ville køre hen over Leicester, men sådan skulle det bestemt ikke være. Minuttet efter kom Jamie Vardy igennem på højre siden og smækkede derefter et strålende indlæg ind i hovedet på topscorer Leonardo Ulloa. Den bomstærke angriber stod helt fri og pandede nemt reduceringen i nettet.

Scoringen gav Leicester ny energi, som de levede højt på resten af halvlegen, der ikke bøde de helt store chancer – bortset fra et drøn på overliggeren af Falcao.

United kontrollerede fra starten af anden halvleg, og det gav pote efter 57 minutters spil, da Angel Di Maria sendte en flad bold ind i feltet, som Ander Herrera smukt dirigerede forbi Schmeichel med hælen. Flot mål af gæsterne, men det punkterede ikke Leicesters håb om point.

Igen var det den relativt ukendte Jamie Vardy, der var manden bag målet. Han skubbede Rafael til side og fortsatte så sit løb med bolden mod mål. Rafael kom hurtigt på benene, hvorefter den iltre brasilianer gik i ryggen på Leicester-angriberen. Mark Clattenburg pegede resolut på pletten, selvom det bestemt ikke var verdenshistoriens største straffespark. David Nugent omsatte sikkert. Det gav tro på tingene hos hjemmeholdets spillere og fans.

Og tro på tingene fik hjemmeholdet for alvor få momenter senere, da Esteban Cambiasso bragede bolden fladt ind bag David De Gea i United-målet. Herefter stod der Leicester på spillet. United havde det svært over for de meget energiske Leicester-spillere, der lugtede blod – eller point, om man vil.

Med 10 minutter tilbage af kampen fik Jamie Vardy så endelig selv sparket bolden i kassen. En fejl på Leicester banehalvdel af Juan Mata blev straffet prompte takket være hurtigt omstillingsspil. Det fik United til at falde sammen. Et par minutter efter gik det så helt galt for de rødblusede. Vardy puffede til unge Tyler Blackett og så var der ellers frit løb til den 27-årige angriber. Vardy nåede dog aldrig at afslutte, da Blackett kom tilbage og jævnede ham med jorden. Rødt kort og straffe, som Ulloa fik lov at sparke, og det omsatte han sikkert.

En helt igennem vanvittig kamp, hvor vi både var vidner til gode takter i Uniteds offensiv, men også fik set hvilke defensive problemer klubben har. Stor kamp af Leicester, der har fået en god start på sæsonen.

Annonce