Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: FM-gamer slår ny verdensrekord

Af Jeppe Augustsen
07.10.2019 Kl. 11:17
En tysk FM-gamer har slået rekorden for flest sæsoner i et save i Football Manager.

De fleste fodboldelskere har prøvet at spille Football Manager, og mange har formentlig også spillet mere en enkelt sæson.

En tysker har nu slået verdensrekorden for flest sæsoner med et enkelt spil.

Tyskeren, Sepp Hedel, startede sit spil med FC United of Manchester i december 2017, som spiller i den absolut laveste række i England, og efter at have spillet 1.940 timer på dette save har han nu rekorden for flest sæsoner.

Han har spillet 333 sæsoner, og han har tænkt sig at fortsætte.

– Jeg kan godt lide at udvikle de mindre klubber, så derfor startede jeg med FC United of Manchester, og vi vandt vores første Premier League-mesterskab i 2037 efter syv andenpladser. Det var et specielt øjeblik, siger Sepp Hedel til FourFourTwo.

Senere skiftede han til indisk fodbold, men vendte tilbage til Premier League med Hereford FC i 2277. 

– Jeg fandt ud af, hvor stærkt jeg havde udviklet FC United, og det var svært at slå dem, men det lykkedes i 2289, lyder det fra Sepp Hedel. 

Med sin bedrift har Sepp Hedel fået en plads i Guiness Rekordbog.

Annonce