Vanvittig udmelding om Florian Wirtz
Florian Wirtz kostede Liverpool en formue, da han i sommer tog turen til Merseyside.
Efter tre måneder hos de engelske mestre har det dog ingenlunde været en dans på røde roser for den tyske landsholdsspiller, der har kæmpet med at finde sig til rette.
Senest løb The Reds ind i et smerteligt nederlag i Premier League til Brentford, mens et reservespækket mandskab tabte onsdag aften til Crystal Palace i Carabao Cup-regi.
Selvom det ikke kører på skinner for Florian Wirtz og kompagni, så har én legende stor tiltro til den vævre bolddistributør.
Forsvarer Florian Wirtz
Nu fortæller den tidligere Tottenham og Manchester United-stjerne Dimitar Berbatov, at Florian Wirtz nok skal komme i gang.
– Jeg elsker ham. Han er en fantastisk spiller. Han bliver utrolig, tro mig. Forhåbentlig vil han være tålmodig. Forhåbentlig vil han have gode mennesker omkring sig, agent, familie, hvad som helst, indleder Berbatov ifølge Liverpool-journalisten Paul Gorst.
Indtil videre er det blot blevet til tre målinvolveringer i Champions League og Community Shield, mens der ikke har været hverken assists eller scoringer fra tyskeren i Premier League.
Nogle eksperter har peget på, at transitionen fra Bundesligaen kommer til at tage tid, da fysikken er en helt anden. Det forholder den bulgarske legende sig også til.
– Selvfølgelig kan man argumentere for, at hans fysik ikke er så god til Premier League.
– Men så kan man nemt se, at de store spillere på hans position, som Luka Modric, også er af den samme bygning. Modric. ******* monster! Det er utroligt. Så giv ham tid. Jeg tror, han bliver utrolig for Liverpool, lyder det således fra den tidligere Premier League-topspiller.

Her strålede Florian Wirtz
Den teknisk begavede tysker leverede sin hidtil bedste kamp for Liverpool i 5-1-sejren over Eintracht Frankfurt.
Den 22-årige offensivspiller stod bag to flotte assists til Cody Gakpo og Dominik Szoboszlai og styrede spillet med overblik og kreativitet. Liverpool Echo gav ham desuden topkarakter og kaldte præstationen et egentligt gennembrud.
Nu forlyder det, at Liverpool er klar til at købe en stjerne, der har en fortid i 3F Superliga. Prisen kan lande nord for 800 millioner kroner. Læs mere.
Overblik: Her er lodtrækningen til Carabao Cup-kvartfinalerne. Læs mere.
Skrækbesked til Marcus Rashford
Marcus Rashford fik endelig sit længe ønskede skifte til FC Barcelona denne sommer, hvor den 27-årige englænder blev hentet på en lejeaftale fra Manchester United.
Den catalanske storklub, som i weekenden tabte 1-2 i El Clásico, har dog mulighed for at gøre aftalen permanent for omkring 225 millioner kroner – en mulighed cheftræner Hansi Flick angiveligt presser på for at udnytte.
Rashford har haft en lovende start i Blaugrana med fem mål og syv assists på tværs af turneringer, men hans fremtid er pludselig blevet usikker.
Det sker efter, at storklubben har identificeret en anden stjernespiller, der kan tage turen til Spanien allerede denne vinter.
Marcus Rashford retur?
Ifølge det spanske medie Sport overvejer Barcelona nemlig at hente AC Milans stjernespiller Rafael Leão, hvilket kan true Rashfords position i truppen.
Leão, der har kontrakt med Milan frem til 2028, har længe været på Barcelonas ønskeliste, men hans frikøbsklausul på over 1,1 milliarder kroner gør en handel yderst vanskelig.
Skulle Barcelona alligevel gå efter portugiseren, kan Rashford stå over for et tidligt farvel til Camp Nou – og måske en tilbagevenden til Old Trafford.
Marcus Rashford var i seneste sæson på udleje i Aston Villa, men heller ikke her endte det med et permanent skifte. Nu kan historien gentage sig.
Overblik: Her er lodtrækningen til Carabao Cup-kvartfinalerne. Læs mere.
Arne Slot i exit: Nu bekræfter Fabrizio Romano.


















