Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittig præstation: Dansker overgår Erling Haaland

Af Emil Plovgaard
14.10.2025 Kl. 17:25

Erling Haaland scorede lørdag aften hattrick, da Norge gjorde det af med Israel.

Målene betyder, at den norske angriber nu har scoret 50 mål i de første 46 A-landskampe for Norge.

Dermed kommer nordmanden ind på en eksklusiv liste, der også omfatter flere legender.

Han overgår dog ikke danske Poul Tist Nielsen, som kun skulle bruge 36 A-landskampe på at nå samme antal. Det er således færrest af alle, og rekorden står endnu.

Heller ikke den tyske legende Gerd Müller kommer Erling Haaland til at overhale med sin nye milepæl.

Et godt stykke nede på listen finder man Argentinas Lionel Messi og Portugals Cristiano Ronaldo, der skulle bruge henholdsvis 107 og 114 A-landskampe for at score 50 mål.

Herunder kan du se listen, som Transfermarkt har delt.

Foto: Terje Pedersen / NTB

50 mål på færrest antal landskampe – Erling Haaland nummer 4:

1: Poul Tist Nielsen, Danmark – 36 kampe

2: Sándor Kocsis, Ungarn – 40 kampe

3: Gerd Müller, Tyskland – 41 kampe

4: Erling Haaland, Norge – 46 kampe

5: Pelé, Brasilien – 49 kampe

6: Imre Schlosser, Ungarn – 50 kampe

7: Romário, Brasilien – 65 kampe

8: Lajos Tichy, Ungarn – 68 kampe

9: Ali Daei, Iran – 69 kampe

10: Harry Kane, England – 71 kampe

14: Neymar, Brasilien – 74 kampe

26: Kylian Mbappé, Frankrig – 90 kampe

43: Lionel Messi, Argentina – 107 kampe

44: Wayne Rooney, England – 107 kampe

49: Cristiano Ronaldo, Portugal – 114 kampe

Fik du læst?

Desuden er der nu udpeget en ny landstræner for Sverige efter fyringen af Jon Dahl Tomasson. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Rekordbud på 3 milliarder: Lamine Yamal i vanvittigt chokskifte?

Af Emil Plovgaard
14.10.2025 Kl. 17:02

Lamine Yamal har været det helt store navn hos FC Barcelona i de seneste sæsoner.

Spanieren har hurtigt etableret sig selv som en af verdens bedste spillere.

Den 18-årige spanier slog for nylig alle rekorder, da han snuppede Kopa-trofæet for andet år i træk, ligesom han sluttede som nummer to til Ballon d’Or-placeringen.

Rekordbud på Lamine Yamal

Lamine Yamal kan dog også slå transferrekord, hvis han gennemfører et sensationelt skifte i den kommende fremtid.

Ifølge Sempre Barca har Al-Hilal fra Saudi-Arabien nemlig afgivet et bud på 400 millioner euro, svarende til tre milliarder danske kroner.

I samme ombæring forlyder det, at der er blevet tildelt en syvårig kontrakt til Lamine Yamal, som Saudi-Arabien ønsker at gøre til deres ansigt i en langsigtet henseende.

I de seneste år har vi set store investeringer fra Saudi-Arabien på nogle af de bedste europæiske spillere. I og med, at Cristiano Ronaldo skiftede til Al-Nassr i 2023, blev der lige pludselig åbnet en motorvej, som sendte dygtige spillere væk fra det europæiske kontinent og ned til oliestaten.

Foto: EPA/Alejandro Garcia

Det forlyder, at Lamine Yamal skulle være utilfreds med cheftræner Hansi Flicks ordvalg angående holdets intensitet eller mangel på samme.

I sommer satte han dog sin underskrift på en stor kontrakt, hvor der tilmed blev givet ham trøje nummer 10 i den catalanske storklub.

Han er således både nutiden og fremtiden for FC Barcelona, og selv flere milliarder kroner, vil nok ikke sende ham afsted.

Fik du læst?

Der er nu udpeget en afløser for Jon Dahl Tomasson. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce