Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VANVITTIG KAMP: Arsenal og Chelsea delte på Emirates Stadium

03.01.2018 Kl. 21:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

22. spillerunde i Premier League sluttede af med et brag, da Arsenal og Chelsea tørnede sammen på Emirates Stadium.

Første halvleg var en meget lige affære, og kampens første store chance tilfaldt Alvaro Morata, men en helkikser af den spanske angriber gjorde, at bolden gik forbi mål.

Få minutter senere var hjemmeholdet millimeter fra en scoring. Thibaut Courtois fik en handske på Alexis Sanchez' afslutning, som efterfølgende ramte begge stolper og endte til sidst i Chelsea-keeperens hænder. Derfor endte første halvleg uden mål. 

Med en lille halv time tilbage af kampen kom kampens første mål så. Jack Wilshere modtog bolden i feltet, og via stolpen hamrede han den ind bag en chanceløs Thibaut Courtois. 

Føringen varede dog ikke mere end fem minutter, før Eden Hazard udlignede på et straffespark, som blev begået på belgieren selv.

Det lignede en pointdeling mellem de to London-rivaler, men få minutter før tid satte Marcos Alonso foden på et fladt indlæg fra Davide Zappacosta og gjorde det til 2-1. Men det var ikke slut på Emirates Stadium.

I tillægstiden fik Hector Bellerin hjemmeholdets fans til at bryde ud i stor jubel, da han udlignede til 2-2. Minuttet efter fik Alvaro Morata endnu en kæmpe chance for at score, men spanieren brændte, og dermed endte kampen 2-2.

Annonce