Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvid: Salah har afvist et skifte til 150 millioner pund

Af Steffan Axelsen
16.06.2019 Kl. 12:48
Mohamed Salah har angiveligt afvist at rykke til enten Real Madrid eller Juventus - for en stund.

Både Real Madrid og Juventus skulle have budt svimlende 150 millioner pund for egyptiske Mohamed Salah efter Liverpools Champions League-triumf mod Tottenham.

Det beretter engelske Mirror Sport.

Avisen tilføjer i samme ombæring, at Mohamed Salah har afvist gigant-buddene fra begge klubber. Men der skulle ligge et forbehold.

For Liverpool-angriberen har angiveligt afvist klubberne med en efterfølgende notits om, at han skulle være klar på at lytte til selvsamme bud næste sommer.

Mohamed Salah mener nemlig ikke, at tiden er inde til at skifte klub, nu hvor Champions League-trofæet er kommet i hus.

Træner Jürgen Klopp skulle være orienteret om interessen samt de konkrete bud fra de to europæiske topklubber.

Mohamed Salah har imidlertid indikeret, at han er klar til at lytte til nye bud til næste sommer, hvor Premier League-titlen også gerne skulle være sikret.

Det hængeparti skal nemlig først i hus, før et skifte kan komme på tale.

Mirror Sport skriver intet om, hvordan Liverpool forholder sig til de store bud.

Mohamed Salah har scoret 71 mål i 104 kampe for Liverpool.

Annonce