Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvid: Napoli afviser Manchester Uniteds Koulibaly-bud på €110 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.05.2019 Kl. 11:51
Journalisten Nicolo Schira skriver mandag eftermiddag, at Manchester United har fået et bud på €110 millioner afvist af Napoli.

Manchester United har forsøgt at sprænge banken og budt €110 millioner på Kalidou Koulibaly,  men har fået buddet afvist af Napoli.  Det skriver den italienske journalist Nicolo Schira,  der skriver for La Gazzetta dello Sport.

Buddet er ellers så stort, at det ville have gjort senegaleseren til verdens suverænt dyreste midterforsvarer,  men Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis ønsker for alt i verden ikke at sælge Koulibaly.

Koulibaly har været på Manchester Uniteds radar i mere end et år nu,  men er den seneste rapport sand,  må The Red Devils væbne sig med tålmodighed eller kigge sig om efter alternativer.

Napoli har tidligere bekræftet, at Koulibaly har en frikøbsklausul på €150 millioner,  men selv hvis Manchester United ville byde så meget,  ville det ikke føre til noget,  da klausulen ifølge Nicolo Schira først træder i kraft fra 2020.

 

Annonce