Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vandt adskillige trofæer med klubben: Franskmand kan få ny rolle i United

Af Pelle Rigtrup
18.11.2018 Kl. 08:15
Manchester United er angiveligt klar til at tilbyde Patrice Evra en ny rolle i klubben.

Patrice Evra var i mange år fast mand hos Manchester United, hvor franskmanden nåede at vinde adskillige trofæer, inden han i 2014 forlod klubben for at søge lykken i Juventus. 

Siden da har han været en tur forbi Marseille og West Ham, men ifølge Daily Mail kan Evra snart blive tilknyttet Manchester United igen. 

Avisen skriver, at De Røde Djævle overvejer at tilbyde franskmanden en rolle som ambassadør for klubben. 

Evra har siden oktober overværet Manchester Uniteds kampe på stadion sammen med klubbens direktør, Ed Woodward, mens José Mourinho også har givet ham lov til at besøge omklædningsrummet. 

Den tidligere franske landsholdsspiller skulle angiveligt have et godt forhold til spillere som Anthony Martial og Paul Pogba, der begge har været rygtet væk fra United. 

37-årige Evra nåede at spille 377 kampe, vinde fem Premier League-trofæer og et enkelt Champions League-trofæ for Manchester United i perioden 2006-2014. 

Annonce