Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vandpauser vender tilbage i Premier League i weekenden: Her er årsagen

Af Emil Plovgaard
10.08.2022 Kl. 17:02
Premier League tager ingen chancer.
Ved genopstarten af Premier League efter corona-pandemien, blev der indført flere nye tiltag i Premier League.
 
Man indførte blandt andet vandpauser i midten af de to halvlege for at beskytte spillerne.
 
Denne weekend kommer vandpauserne så tilbage, kan Daily Mail afsløre.
 
Premier League-ledelsen mødes torsdag for at drøfte idéen, og det ventes, at man vil give grønt lys.
Årsagen er, at det i den kommende weekend bliver helt op til 33 grader i England.
 
Tiltaget omfatter alle Premier League-kampe i den kommende weekend, skriver Daily Mail.
 
Det ventes, at det kun er den kommende weekend, at tiltaget træder i kraft.

Annonce