Van Persie hylder van Gaal
Van Persie var i hopla i gårsdagens 5-1-sejr, da han scorede to mål og spillede en god kamp. Især hans første mål til 1-1 lige før pausen tiltrak sig opmærksomhed, da han på fornemmeste vis loppede et dykkende hovedstød over en chanceløs Iker Casillas i Spanien-buret.
Efter kampen var Manchester Uniteds angriber også meget begejstret, og han sagde således til NOS:
– Hele landet bør nyde det her. Jeg scorede udligningen på et perfekt tidspunkt for os. Vi gik ind i omklædningsrummet med en god fornemmelse, og det var lige det, vi havde brug for. Arjen Robben scorede så til 2-1 på et perfekt tidspunkt, siger 30-årige Robin van Persie.
– Det er en drøm, der går i opfyldelse for Holland. Noglegange sker uforventede ting, og det gjorde det i går. Vi må dog ikke glemme, at vi stadig kun har tre point, og vi skal fortsætte. Det er for alvor.
– Det var et hårdt slag for Spanien. Efter 3-1 er det normalt at stoppe op og forsvare den hjem, men vi fortsatte, og der er stor ros til van Gaal. Det er hans taktiske evner, der førte os frem. Han havde allerede forudset, hvordan kampen ville forløbe, og det er fantastisk, slutter en glad og begejstret Robin van Persie.