Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Persie husker tilbage: Klopp gav mig det største kompliment i min karriere

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
26.05.2019 Kl. 17:09
Robin van Persie, den tidligere Arsenal- og Manchester United-spiller, fortæller, at Jürgen Klopp gav ham det største kompliment i sin karriere i 2011.

Arsenal mødte i 2011 Jürgen Klopps Borussia Dortmund i Champions League – det var efter denne kamp, at Jürgen Klopp gav van Persie karrierens største kompliment.

Den tidligere hollandske landsholdsangriber scorede det første mål i 1-1-kampen i Champions Leagues gruppespil. Robin van Persie scorede 37 mål i alle turneringer i den sæson, men det var van Persies alsidighed, der fangede Klopps opmærksomhed.

– Jürgen Klopp har givet mig det bedste kompliment, da han sagde, ’jeg har aldrig set en spiller spille tre forskellige positioner på samme tid’, sagde Robin van Persie til Voetbal International ifølge Goal.

– Jeg gik ned i banen, var ude på kanten, og jeg var i front, huskede van Persie om kampen.

Klopps beundring af van Persie er gensidigt, Robin van Persie er nemlig også fuld af beundring for den fodbold, Klopps hold leverer.

– De spiller med fire i bagkæden og efter det, spiller de med to blokke af tre, og de dækker konstant af for hinanden. Det er fedt at se, hvordan de arbejder sammen, de må arbejde rigtig meget, det kan ikke være anderledes, sagde van Persie om Liverpool.

 

Annonce