Van Nistelrooy fyret: Men én United-træner beholder sit job
Mandag kom det frem, at Ruud van Nistelrooy nu er fortid hos Manchester United.
En række trænere har forladt klubben som følge af Rúben Amorims ankomst til Old Trafford.
LÆS OGSÅ: Amorim smider United-legende på porten
Amorim ønsker at bringe sin egen stab med sig til England, og Carlos Fernandes, Adelio Candido, Paulo Barreira, Emanuel Ferro og Jorge Vital blev alle set ombord på et privatfly sammen med Amorim denne mandag.
Foruden Van Nistelrooy, er René Hake, Pieter Morel og Jelle ten Rouwelaar nu også fortid hos klubben.
Det samme er dog ikke tilfældet for Darren Fletcher, skriver BBC Sport.
Han fortsætter i sin egenskab som træner, hvor han er bindeled mellem akademiet og førsteholdstruppen – med andre ord har han rollen som transitionstræner.
Fletcher vil ikke være at finde på sidelinjen til Amorims første kamp i spidsen for De Røde Djævle, idet han afsoner en tre kampdages lang karantæne.
Han blev desuden også idømt en bøde på 68.000 kroner, efter at han havde konfronteret dommerne efter sidste måneds sejr over Brentford.
40-årige Fletcher har været ansat hos United siden 2020, og i første ombæring arbejdede han på klubbens U16-mandskab, inden han blev rykket op til førsteholdstruppen i 2021. Han blev senere udråbt til at være teknisk direktør, men han blev frataget titlen tidligere på året.
LÆS OGSÅ: Amorims første signing? United kontakter storklub
Fletcher spillede mere end 340 kampe for De Røde Djævle som spiller, hvor han vandt fem Premier League-titler. Han spillede desuden også for West Bromwich og Stoke, inden han trak sig tilbage.

















