Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Ginkel nærmer sig retur

28.01.2014 Kl. 15:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det hollandske stortalent Marco van Ginkel har ikke repræsenteret Chelsea siden september, hvor han blev ramt af en alvorlig knæskade, men midtbanemanden meldes nu i bedring, og nærmer sig et comeback.

Stortalentet Marco van Ginkel blev hentet til Chelsea fra Vitesse den forgangne sommer, men debutsæsonen blev hurtigt ødelagt af en alvorlig knæskade til den løbestærke midtbanespiller.

Siden da har man ikke hørt meget til van Ginkel, men nu forklarer han til Evening Standard, at et comeback kan være i kortene inden længe.

– Specialisten har sjældent set så hurtig en forbedring. Sammen med det faktum, at jeg er i perfekt fysisk form, så går det rigtigt godt for mig nu.

– Jeg er frivillig i klubben klokken ni om morgenen, jeg bliver behandlet, varmer lidt op i træningslokalet, og mødes så med terapeuten på banen. Allerede nu kan jeg skifte retning, vende, dreje og skyde. Faktisk, så kan jeg gøre alt, forklarede en særdeles tilfreds van Ginkel, der stadig drømmer om VM.

– Verdensmesterskabet ville være en bonus, for jeg fokuserer kun på at komme tilbage på banen. Mit primære mål er at blive helt kampklar igen, og hvis jeg klarer det på den korte bane, så kan man aldrig vide hvad der ellers sker.

Marco van Ginkels tilbagevenden vil være en kærkommen nyhed for Chelsea, der allerede har set tre midtbanespillere forlade klubben i indeværende transfervindue i form af Michael Essien, Juan Mata og Kevin De Bruyne.

Annonce