Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal: Vi spillede ikke som et hold

16.08.2014 Kl. 14:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Louis van Gaal blev tidligere på sommeren hentet ind som ny manager i Manchester United. 

Dette har resulteret i et systemskift på Old Trafford, hvor hollænderens velkendte 3-5-2 formation nu bliver praktiseret. 

Sæsonpremieren blev, på trods af en god preseason, ikke nogen succes for van Gaals tropper. Swansea overraskede og vandt med 1-2 på Old Trafford.

United-manageren er skuffet over holdets præstation, i hvad hollænderen betegner som 'en dårlig dag'.

– Det er skuffende for supporterne, for spillerne og også for mig. Det var en meget dårlig dag for os, fortæller Louis van Gaal til Manchester Uniteds Twitter.

– Vi spillede aldrig som et hold og derfor gik det galt.

– Vi havde chancerne til at gøre det til 2-1, men chancer er ikke nok. Man bliver nødt til at tage vare på dem også.

Wayne Rooney scorede for United, mens Ki og Gylfi Sigurdsson scorede for waliserne.

Annonce