Van Gaal til kritikere: Derfor råber jeg ikke på sidelinjen mere
Mange Manchester United-fans er utilfredse med Louis van Gaal – og det er ikke kun pga. den kedelige spillestil.
Flere er også utilfredse med hollænderens manglende tilstedeværelse på sidelinjen, når det går så dårligt, som det gør nu – og derfor efterspørger de mere aktion fra Louis van Gaal.
Jürgen Klopp er en meget aktiv herre på sidelinjen, og det er det de fleste fans vil have, men Louis van Gaal fortæller, at han engang har været som Liverpools tyske manager, men der er en god grund til, at han ikke længere er på den måde.
– Jeg lavede et karatespark. Det var i Champions League-finalen mellem Ajax og Milan i 1995, hvor jeg lavede et flyvespark. Vi vandt 1-0, men vi skulle have haft et straffespark for en høj tackling på Litmanen, siger van Gaal ifølge Daily Mirror.
– Jeg var så rasende, at jeg lavede et karatespark få meter fra fjerdedommeren. Jeg ville vise ham, hvad der skete mod Litmanen. Der skulle have været straffespark, men dommeren fløjtede ikke. I det øjeblik vidste jeg, at en manager aldrig kan få indflydelse på dommerens beslutning – uanset hvad man gør på sidelinjen.
– Jeg fandt også ud af, at man skal kunne kontrollere sin passion. Jeg ved, at mange fans kan lide det, når manageren viser sin utilfredshed, og i kampen mod Newcastle var jeg vred efter Jesse Lingards missede chance. Jeg er lidt ædre nu, men ser stadig ham dommeren fra 2015. Han er kontrollør for andre dommere nu – han minder mig om, hvad der skete den aften.
– Alle managers har sin egen identitet, personlighed og filosofi. Da jeg startede min trænerkarriere, var jeg som Klopp, slutter Louis van Gaal.
Se Louis van Gaals karatespark i nedenstående klip: